dcsimg

Skal din hund i hundepension?

Lopper hunde

Mange pakker kufferten og rejser af sted på ferie i en enkel eller flere uger af gangen. Skal hunden ikke med på ferie er hundepension som oftest løsningen. Uanset om din hund er vant til at komme i hundepension, eller om det er første gang, er der nogle praktiske ting, der skal være styr på, så din hund kan få et så godt ophold som muligt. Vi giver her en række råd til dig, der skal have din hund i pension i løbet af sommeren.

Valg af pension

Først og fremmest skal du overveje, hvilken pension, der passer til hundens behov. Har din hund et højt eller lavt aktivitetsniveau? Har den det bedst alene eller i andre hundes selskab? Det er nogle overvejelser, der er gode at have for øje, når du skal vælge pension. Tag derfor ud og besøg pensionen først, så du får dannet dig et indtryk af stedet, og hvad det kan tilbyde.

Vaccinationer og behandlinger

Inden du tager din hund i pension, skal vaccinationerne være på plads. Det er et lovkrav, at din hund er vaccineret mod hundesyge, parvovirus og leverbetændelse. Da din hund vil opholde sig i nærheden af mange andre hunde, kan det være en god idé også at vaccinere den mod kennelhoste, der er yderst smitsom.

Det er også vigtigt, at tjekke om din hund har lopper eller indvoldsorm, i så fald skal den være behandlet mod det, inden den kommer til pensionen.

Pakkeliste

Ligesom du garanteret selv laver en pakkeliste til ferien, er der også nogle ting, du skal huske at pakke til din hund, som den får brug for i løbet af sit ophold.

Hundekurv og tæppe: Hundekurven skal med. Derudover kan det være en god idé at medbringe et tæppe eller et stykke stof, der lugter hjemligt og også gerne et stykke tøj, der lugter af dig.  Det giver tryghed til hunden i de nye omgivelser.

Legetøj: Selvom der er forskellige slags aktiviteter og legetøj i pensionen, kan du medbringe noget af din hunds eget legetøj, hvis den er særligt glad for noget af det.

Foder: Du vælger selv om din hund skal have det foder, de har i pensionen, eller om du foretrækker at medbringe det foder, din hund er vant til at få. Nogle hunde er følsomme overfor foderskifte, hvorfor det netop kan være en god idé at fortsætte med det vante. Du skal dog ikke forvente et afslag i prisen på baggrund af dette. 

Medicin: Hvis din hund får medicin, eller på anden måde er i behandling, skal den kunne behandles i pensionsperioden.

Information til pensionen

Pensionen kender ikke som sådan din hund, og derfor er det vigtigt, at du videregiver al den information, som du mener, er gavnlig og nødvendig for personalet.

Du skal informere om din hunds sundhedstilstand. Er den i behandling eller skal have medicin, skal du informere om dette. Det samme gælder, hvis din hund har allergi. Er der for eksempel bestemte fodertyper, den ikke kan tåle?

Hvis din hund er i løbetid, skal pensionatet vide det, så de kan holde den adskilt fra hanhundene. Vær forberedt på, at nogle hundepensioner vil vurdere, at de ikke kan tage imod hunhunden.

Derudover skal pensionatet have alle kontaktoplysninger til dig og hundens dyrlæge, så de kan ringe dig op, hvis det bliver nødvendigt.

Nyd din ferie!

Selvom du holder af din hund og garanteret vil savne den, er det vigtigt at huske på at nyde ferien. Din hund har det godt, og er sammen med professionelle og erfarende hundepassere, der lever af at gøre din hunds ophold på pensionen så godt og trygt som muligt.

Rigtig god ferie til jer alle!

Skal din hund i hundepension?

Alle artikler

Hvad gør jeg når jeg får gæster der også har hund

Vi ønsker jer glædelig 2. søndag i advent – her er en lille gave! Det ...

Hvordan får jeg min hund til at komme når jeg kalder

Vi ønsker jer glædelig 1. søndag i advent – her er en lille gave! Mange hundeejere ...

Gode råd om lopper

Langt de fleste hundeejere vil på et eller andet tidspunkt stifte bekendtskab med lopperne, da ...

Hvordan slipper jeg af med lopper?

Den første anerkendelse af et loppeproblem er, at en meget lille del af problemet bor ...

Forstå din hunds kropssignaler

Hunde udsender, ligesom os mennesker, forskellige kropssignaler i kommunikationen med mennesker og andre hunde. En ...

Er engflåten en ny flåt?

Engflåten (Dermacentor Reticulatus) er ny i Danmark, men ganske velkendt rundt omkring i Europa. Med ...

Gode råd til loppebekæmpelse

Hvis din hund har fået lopper, har du lopper! Kun ca. 5% af problemet befinder ...

Sådan kan du stimulere din teenagehund

De er søde, uimodståelige og er stadig bare små hvalpe, men ”selvstændighedsalderen” kan sætte enhver ...

Hvordan ved jeg, om min hund har lopper?

Det er ikke altid nemt at se lopperne i pelsen på din hund. De er ...

Sådan kommunikerer du med din hund, så den forstår

Der er meget, I skal lære om hinanden i jeres nye relation, når hundehvalpen flytter ...

Hvad prøver din hundehvalp at fortælle dig

Når din nye hundehvalp er faldet til hos dig, vil den helt sikkert hurtigt være ...

Flåter kan overføre anaplasmose til din hund

Anaplasmose, der skyldes bakterien Anaplasma phagocytophilum, er en flåtoverført infektionssygdom, der kan ramme din hund ...

Lopper

En loppe kan lægge 50 loppeæg om dagen. Det kan blive til 2000 lopper på få uger. Slår lopperne først lejr i hjemmet kan det selv med effektiv behandling tage månedsvis at komme helt af med dem.

Bayvantic loppemiddel forebygger loppeproblemer på to måder. Det begynder at virke så snart loppen hopper på din hund og har desuden effekt mod loppelarver i hundens omgivelser.

Klik her og læs mere om lopper