dcsimg

Gør vinteren bedre for din hund

Lopper hunde

Vinteren har for alvor taget fat, og selvom sne og slud kan være sjovt at boltre sig i for din hund, følger der også nogle udfordringer med det kolde vejr. Læs med og bliv klogere på, hvordan du gør vinteren lettere og mere behagelig for din hund.

Hunde har kun deres pels og trædepuder til at beskytte sig mod kulde og frost, så vi mennesker må hjælpe vores firbenede venner med at klare de udfordringer, som den kolde vintertid kan bringe med sig.

Der er forskel på, hvor godt forskellige racer selv kan klare sig gennem vinteren - nogle er skabt til at kunne tåle meget lave temperaturer og er vilde med sne og frost, mens andre racer behøver hjælpemidler, for at kunne have det behageligt i vores kolde klima.

Hold varmen

Det kan være meget farligt, hvis hundens kropstemperatur falder. Ved milde tilfælde vil hunden ryste og have kolde ører og snude. I meget slemme tilfælde vil hunden blive sløv, slap og få langsom vejrtrækning.  

Længden på pelsen er afgørende for, hvordan hunden klarer kulden. En lille, spinkel hund, med kort pels uden underuld, kan have svært ved at holde varmen. Derfor kan det blive nødvendigt med overtøj, der kan hjælpe med at holde hunden varm. Der findes frakker, dækken og overslag – vigtigst er at holde nakke, ryg og mave varm.

Lad din hund lyse op i vintermørket

Husk altid reflekser til både dig og din hund, så I sikrer, at folk kan få øje på jer, når I bevæger jer rundt i mørket. Det kan være utroligt svært at få øje på jer – selv en hvid hund i gadelygternes skær kan let overses.  Der findes halsbånd, seler og dækkener med indbyggede reflekser.

Undgå lange gåture

Selvom vinteren er en dejlig tid, og din hund springer glad rundt i sneen, bør du begrænse de helt lange gåture, når det er rigtig koldt. Hunde kan få forfrysninger på udsatte områder som ører, poter og halespids. Forfrysningerne kan ikke altid ses med det samme, men hold øje med om huden pludselig bliver bleg eller grå/sort. Det er særligt hvalpe og ældre hunde, der har risiko for forfrysninger.

Hunhunde, der opholder sig for lang tid i kulden, kan have risiko for urinvejsinfektioner, mens hanhunde kan få problemer med testiklerne. Det er bedre med flere korte ture i løbet af dagen i stedet for få lange.

Pas på den lumske is

Det kan være fristende at tage en tur på isen, men pas på. Isen kan se tykkere ud, end den i virkeligheden er. Hunden kan også let glide og komme til skade på den glatte is. Hold derfor altid din hund i snor, når I går tur omkring vandet.

Pas på poterne

Vejsalt og hundepoter er en rigtig dårlig cocktail. Saltet udtørrer nemlig trædepuderne, så de sprækker. Og det er en ubehagelig affære med vejsalt i de revnede trædepuder. Derfor er det vigtigt at skylle poterne grundigt efter gåturen.  Husk desuden at pleje poterne ekstra meget om vinteren. Du kan med fordel smøre poterne i potevoks eller vaseline for at beskytte dem.

Hunden kan også få kuldekramper i poterne, hvis der sætter sig sne fast i dem. Hvis det sker, skal du hurtigt få varmet poterne igennem – evt. med dine hænder.

Tør pelsen for vand og sne

Uanset race er det en god idé at få hunden tør efter en kold og våd tur udenfor. Den kan blive forkølet, hvis den ligger stille i længere tid med en våd og kold pels. Så frem med håndklædet og sørg for at få tørret hunden godt igennem efter hver gåtur.

Lad hunden sove lunt

Det er vigtigt, at hunden ikke har det koldt om natten. Derfor bør du aldrig lade hunden sove på et koldt gulv eller i træk fra et vindue. Hunden skal have mulighed for at ligge på et blødt og lunt underlag. Så kan den altid selv lægge sig på det koldere gulv, hvis den skulle få det for varmt.

Hav en rigtig skøn vinter!

Vinter hund

Alle artikler

Gør vinteren bedre for din hund

Vinteren har for alvor taget fat, og selvom sne og slud kan være sjovt at ...

Sådan klipper du negle og børster tænder på din hund

Mange kender til, at det kan være svært at få lov til at børste tænder ...

Hvordan træner du din hund til ikke at hoppe op

Vi ønsker jer glædelig 4. søndag i advent – her er en lille gave! Synes ...

Hvordan træner jeg min hund til at blive siddende

Vi ønsker jer glædelig 3. søndag i advent – her er en lille gave! Har ...

Hvad gør jeg når jeg får gæster der også har hund

Vi ønsker jer glædelig 2. søndag i advent – her er en lille gave! Det ...

Hvordan får jeg min hund til at komme når jeg kalder

Vi ønsker jer glædelig 1. søndag i advent – her er en lille gave! Mange hundeejere ...

Gode råd om lopper

Langt de fleste hundeejere vil på et eller andet tidspunkt stifte bekendtskab med lopperne, da ...

Hvordan slipper jeg af med lopper?

Den første anerkendelse af et loppeproblem er, at en meget lille del af problemet bor ...

Forstå din hunds kropssignaler

Hunde udsender, ligesom os mennesker, forskellige kropssignaler i kommunikationen med mennesker og andre hunde. En ...

Er engflåten en ny flåt?

Engflåten (Dermacentor Reticulatus) er ny i Danmark, men ganske velkendt rundt omkring i Europa. Med ...

Gode råd til loppebekæmpelse

Hvis din hund har fået lopper, har du lopper! Kun ca. 5% af problemet befinder ...

Sådan kan du stimulere din teenagehund

De er søde, uimodståelige og er stadig bare små hvalpe, men ”selvstændighedsalderen” kan sætte enhver ...

Lopper

En loppe kan lægge 50 loppeæg om dagen. Det kan blive til 2000 lopper på få uger. Slår lopperne først lejr i hjemmet kan det selv med effektiv behandling tage månedsvis at komme helt af med dem.

Bayvantic loppemiddel forebygger loppeproblemer på to måder. Det begynder at virke så snart loppen hopper på din hund og har desuden effekt mod loppelarver i hundens omgivelser.

Klik her og læs mere om lopper