dcsimg

Forstå din hunds kropssignaler

Lopper hunde

Hunde udsender, ligesom os mennesker, forskellige kropssignaler i kommunikationen med mennesker og andre hunde. En vigtig del af dét, at kunne forstå din hunds behov, humør og sprog indebærer altså at vide, hvordan hunde kommunikerer, og hvad de forskellige signaler er udtryk for.

En vigtig del af dét at have hund, består i at have forståelse for hundens psyke og signaler – de fleste adfærdsproblemer bunder netop i mistolkning af hundens sprog.

Hunde er sociale væsner med udpræget flokfornemmelse. For at kunne kommunikere med andre i flokken, gør hunden brug af mimik og kropssprog.

Alle hunde har de samme instinktive signaler, der nedstammer fra ulven, men der kan være individuelle- og racebestemte forskelle i måden at udtrykke humør på. Derfor er det altid vigtigt at sætte sig ind i den specifikke races sprog og typiske måde at reagere på.

Hvalpens sprogudvikling

Hvalpe fødes ikke med et færdigt sprog, men  helt fra start udvikles sproget i kontakten til moderen og søskende i kuldet. Når hvalpen ”flytter hjemmefra”, er det vigtigt, at den omgås andre sociale hunde, så den får mulighed for at træne og videreudvikle sit ”ordforråd” – som desuden skal vedligeholdes gennem hele hundens liv.

Hvad betyder de forskellige signaler?

Hunde har ikke, som os mennesker, et talt sprog at kommunikere gennem. Det er netop denne forskel, der er årsag til mange misforståelser – og deraf kan det desværre ende i aflivning. Netop derfor er det essentielt at vide, hvad de enkelte kropssignaler er udtryk for.

Kroppen

Hunde bruger forskellige dele af kroppen til at udtrykke forskellige signaler. Der er minimum 30 signaler, en hund kan sende, og som regel sender hunden ca. 5-6 signaler af gangen, når den kommunikerer. En usikker hund vil sænke kroppen, særligt bagkroppen, i forsøget på at gøre sig så lille som mulig. Omvendt vil en dominerende hund gøre sig så stor som mulig – typisk ved at lægge vægten på den forreste del af kroppen og skyde nakken godt i vejret. Når en hund går i en bue hen imod et individ, er det for at sende venlige og dæmpende signaler. Hvis du for eksempel har råbt efter din hund og er blevet godt irriteret, så kan hunden fornemme det. Når din hund endelig kommer hen imod dig, så vil den prøve at dæmpe dig ved at gå i en bue mod dig, sænke kroppen og muligvis gå meget langsomt med sænket krop, flade øre og smalle øjne. Hunden ønsker ro på en situation. Den kan også dæmpe en situation gennem underkastelse ved at lægge sig fladt ned på ryggen.

Den fysiske størrelse på hunden har ingen betydning. En lille hund kan altså sagtens dominere en større hund blot gennem et dominerende og selvsikkert kropssprog.

Halen

Humørbarometret; halen er en vigtig kropsdel i forhold til at udtrykke følelser. De fleste er bekendte med, at en hund, der stikker halen mellem benene, er bange, utryg eller føler sig truet. En logrende hund forbinder de fleste med en glad og forventningsfuld hund, men en viftende hale er ikke altid et signal om, at hunden er glad. Faktisk kan en sitrende, kort og stiv logren være udtryk for, at hunden føler sig truet og er på vagt. En tommelfingerregel er desuden, at en høj haleføring signalerer overlegenhed, mens en lav haleføring signalerer underlegenhed.

Hos racer uden hale, og denne derfor ikke indikerer humør, vil hunden i stedet kompensere med en vrikkende bagpart, sænket kropsholdning, smalle øjne og flade ører.

Pelsen

En hund rejser oftest hårene på ryggen som tegn på aggression eller utryghed. Det kan være i mødet med en fremmed hund, hvor situationen lige skal ses an, og hunden derfor føler sig usikker eller truet i mødet. Når hunden er aggressiv, er rejsning af pelsen ofte kombineret med andre udtryk, såsom gøen og vægt på den forreste del af kroppen.  

En selvsikker og overlegen hund kan også finde på at rejse børster, uden at det nødvendigvis betyder, at situationen er anspændt.

Dreje hovedet til siden

Når en hund drejer hovedet til siden eller væk fra noget, er det et signal om, at den forsøger at undgå eller dæmpe en konflikt. Det kan eksempelvis være i mødet med en fremmed hund på gåturen. Den forsøger med denne bevægelse at fortælle, at den ikke udgør en trussel, og at den accepterer den anden part.

Munden

En meget kort mundvig samt visning af tænder, er som regel tegn på en truet adfærd. Nogle racer, eksempelvis dalmatineren, har dog tillagt sig at smile. Det kan nemt forveksles med en sur hund. Men hvis man ser på resten af mimikken og kropssproget, vil man opleve, at den samtidig har smalle øjne og ører, der ligger fladt ned, en sænket, vrikkende krop samt en blød og logrende hale.

Slikke sig om munden/smasken

Slikken om munden eller smaske-bevægelser er tegn på venlighed og imødekommenhed. Du kan med tydelig effekt signalere det samme til din hund ved at efterligne disse signaler. Gaben signalerer det samme, men kan samtidig også være et tegn på utryghed.

Ørerne

Ørerne er, ligesom halen, et vigtigt og iøjnefaldende humørbarometer. Rejste ører er tegn på nysgerrighed. Det kan være, at hunden har fået øje på en hare i haven eller du siger nogle ord (læs:mad), som hunden genkender og finder interessante. Bagudrettede ører er ofte et udtryk for usikkerhed/angst eller venlighed, mens fremadrettede ører signalerer overlegenhed – dette kan dog variere en del.

Øjnene

Øjnene kan fortælle langt flere ting, end vi tror. Store, stirrende øjne er et signal om, at hunden føler sig overlegen og har styr på situationen. Smalle og afvigende øjne er derimod et udtryk for, at hunden er underlegen og usikker. Blinkende øjne er ofte tegn på det samme. Hvis hunden forsøger at undgå øjenkontakt, skal du altså ikke omvendt prøve at opnå øjenkontakt. Hunden har med det afvigende eller blinkende blik accepteret din overlegenhed.

I mødet med en fremmet hund, er øjnenes signaler vigtige. Store øjne samt et fast blik, der holdes lidt for længe, kan virke som en trussel på nogle hunde. Lav i stedet små, smalle øjne og undgå direkte øjenkontakt – det virker beroligende på hunden.

Det er vigtigt at huske, at der er forskel på, hvor tydelige signaler hunde sender, og hvilken kropsdel hundene typisk udtrykker sindsstemningerne gennem. Du må derfor se signalerne i kombination for at danne et helhedsbillede af, hvad din hund udtrykker.

Kontakt din dyrlæge, hvis…

Din hund pludselig ændrer adfærd. Kropssproget kan vise meget, og uvante signaler eller pludselig aggressivitet kan være tegn på sygdom.

Hundens_signaler

Alle artikler

Gode råd om lopper

Langt de fleste hundeejere vil på et eller andet tidspunkt stifte bekendtskab med lopperne, da ...

Hvordan slipper jeg af med lopper?

Den første anerkendelse af et loppeproblem er, at en meget lille del af problemet bor ...

Forstå din hunds kropssignaler

Hunde udsender, ligesom os mennesker, forskellige kropssignaler i kommunikationen med mennesker og andre hunde. En ...

Er engflåten en ny flåt?

Engflåten (Dermacentor Reticulatus) er ny i Danmark, men ganske velkendt rundt omkring i Europa. Med ...

Gode råd til loppebekæmpelse

Hvis din hund har fået lopper, har du lopper! Kun ca. 5% af problemet befinder ...

Sådan kan du stimulere din teenagehund

De er søde, uimodståelige og er stadig bare små hvalpe, men ”selvstændighedsalderen” kan sætte enhver ...

Hvordan ved jeg, om min hund har lopper?

Det er ikke altid nemt at se lopperne i pelsen på din hund. De er ...

Sådan kommunikerer du med din hund, så den forstår

Der er meget, I skal lære om hinanden i jeres nye relation, når hundehvalpen flytter ...

Hvad prøver din hundehvalp at fortælle dig

Når din nye hundehvalp er faldet til hos dig, vil den helt sikkert hurtigt være ...

Flåter kan overføre anaplasmose til din hund

Anaplasmose, der skyldes bakterien Anaplasma phagocytophilum, er en flåtoverført infektionssygdom, der kan ramme din hund ...

Vær opmærksom på om din hund får TBE på rejsen

Selvom flåten er en lille parasit, kan dens bid overføre sygdomme, der kan få konsekvenser ...

Borrelia hos hunde

Borreliose (almindeligt kendt som borrelia) er en af de sygdomme, som mange hundeejere frygter, at ...

Lopper

En loppe kan lægge 50 loppeæg om dagen. Det kan blive til 2000 lopper på få uger. Slår lopperne først lejr i hjemmet kan det selv med effektiv behandling tage månedsvis at komme helt af med dem.

Bayvantic loppemiddel forebygger loppeproblemer på to måder. Det begynder at virke så snart loppen hopper på din hund og har desuden effekt mod loppelarver i hundens omgivelser.

Klik her og læs mere om lopper