|
|
|
Den bredeste effekt imod parasitter
Beskytter hunde:
Virker også efter
svømning
|
|
|
|
Se videoklip:
Hotfoot-effekten
("K9 Advantix" er det amerikanske navn for Bayvantic)
Bayvantic
® Vet. spot-on, opløsning til hund (1 ml indeholder 100 mg imidacloprid og 500
mg permethrin).
Indikationer: Til behandling og forebyggelse af loppeangreb (Ctenocephalides felis,
Ctenocephalides canis) på hunde. Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. Én
behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Præparatet kan anvendes som en del af
behandlings-strategien ved loppebetinget allergisk dermatit. Præparatet har en vedvarende acaricid
og repellerende virkning mod flåtangreb. Denne vedvarer i henholdsvis 4 uger (Rhipicephalus sanguineus, Ixodes ricinus) eller 3 uger (Dermacentor reticulatus).
Flåter, som allerede er på hunden, dræbes ikke med sikkerhed inden for 2 dage efter
behandling, men kan forblive på hunden. Det anbefales at fjerne disse flåter, inden behandling
foretages, så de forhindres i at fæstne sig og suge blod. En behandling har repellerende („
anti-blodsugende“) virkning på sandfluer i henholdsvis 2 uger (Phlebotomus papatasi) eller i 3 uger (Phlebotomus perniciosus), på myg i henholdsvis 2 uger (Aedes aegypti) og i 4 uger (Culex pipiens) og på almindelige stikfluer (Stomoxys calcitrans) i 4 uger.
Administrationsmåde: Kun til brug på huden.
Dosering hund: 1,5-4 kg: 1 pipette à 0,4 ml; 4-10 kg: 1 pipette à 1,0 ml; 10-25
kg: 1 pipette à 2,5 ml; 25-40 kg: 1 pipette à 4,0 ml. Til hunde over 40 kg bruges en passende
kombination af pipetter.
Kontraindikationer: Må ikke anvendes til katte. Hvalpe under 7 uger bør ikke
behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller
flere af hjælpestofferne.
Bivirkninger: I meget sjældne tilfælde kan der hos hunde ses forbigående
hudreaktioner (såsom øget lokal kløe, kradsen og gniden, alopecia (hårtab), og rødmen på
applikationsstedet) og sløvhed. Symptomerne forsvinder normalt af sig selv. I meget sjældne
tilfælde kan hundene vise adfærdsændring (uro, rastløshed, piben eller de ruller sig), mave-tarm
symptomer (opkastning, diarré, øget savlen, eller nedsat appetit) og neurologiske reaktioner så som
ustabile bevægelser og spjætten hvis hunden er følsom overfor permethrin. Disse symptomer er
normalt forbigående og kræver ingen behandling.
Drægtighed og diegivning: Kan anvendes under drægtighed og laktation.
Forsigtighedsregler: Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller
mund på hunden. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Tillad under ingen
omstændigheder at behandlede hunde får adgang til nogen form for overfladevand i mindst 48 timer
efter påføringen, da præparatet er skadeligt for organismer i vandet.
Særlige forsigtighedsregler for den person, der administrerer
præparatet: Undgå at hud, øjne og mund kommer i kontakt med præparatet. Spis, drik
og ryg ikke under påføringen. Vask hænderne grundigt efter brug. Ved spild af præparatet på huden
afvaskes denne straks med sæbe og vand. Personer med kendt hudoverfølsomhed kan være særligt
følsomme overfor dette præparat. De hyppigste kliniske symptomer, der i meget sjældne tilfælde kan
forekomme, er forbigåede følelsesreaktioner i huden så som snurrende følelse, brændende følelse
eller følelsesløshed. Hvis præparatet kommer i øjnene ved uheld, skylles de grundigt med vand. Søg
straks lægehjælp og vis indlægssedlen til lægen, hvis hud- og øjenirritationer vedvarer, eller hvis
præparatet ved et uheld sluges. Behandlede dyr bør omgås med forsigtighed indtil påføringsstedet er
tørt (gælder især børn). Dette kan f.eks. sikres ved at behandle dyrene om aftenen. Nyligt
behandlede dyr bør IKKE gives lov til at sove sammen med deres ejere/husets børn.
Andre informationer: Opløsningsmidlet i Bayvantic
® Vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og
behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre inden kontakt med disse materialer tillades.
Pakninger: Bayvantic
® Vet. pakninger med 4 pipetter: 0,4 ml – 1,0 ml – 2,5 ml – 4,0 ml.
For yderligere information læs indlægssedlen.
Bayer A/S, Animal Health, tel. 4523 5000,
vet.info@bayer.com
Baseret på produktresumé dateret 24. februar 2011.
Må ikke bruges til katte!

